Velkommen!
Mit navn er Nadia, og jeg er 16 år gammel :D
Jeg skal til USA i 10 mdr. efter sommerferien, hvilket denne blog primært kommer til at handle om.
Jeg vil skrive om mine tanker inden afrejsen, og så selvfølgelig om mine tanker og oplevelser når jeg er i USA.
I undre jer måske over hvorfor jeg skal til USA i 10 mdr, så det vil jeg lige forklare:
Jeg har, lige siden jeg var omkring 8 år, ønsket at jeg var født i USA, så jeg kunne gå på high school og sådan noget. En dag fandt jeg ud af, at der faktisk fandtes nogle organisationer der sender unge afsted på high school ophold. Jeg snakkede med mine forældre om det, og vi blev enige om at det ville være en stor oplevelse for mig at få, og at jeg ville få meget ud af det, til mit fremtidige liv. Vi fandt derfor frem til Interstudies, som er en organisation der har sendt udvekslingselever afsted til lande både inden og udenfor Europa i en del år.
Jeg er nu nået ret langt i processen, har sendt min ansøgning til USA, hvor den er blevet godkendt, så lige pt. venter jeg bare på at der bliver fundet en værtsfamilie til mig! :D - Jeg fik verdens bedste fødselsdagsgave. Da jeg havde fødselsdag d. 30 december, fik jeg en mail fra Interstudies. Jeg var blevet godkendt i USA, og de gik igang med at finde en værtsfamilie med det samme! :D - Jeg har ikke søgt om at komme nogle specielle steder hen i USA, da jeg synes at det ville være dumt at lægge sig fast på et bestemt sted. Men jeg vil smutte igen, men i kan følge med i hele mit forløb her på denne side :)
- Nadia-Sofie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar