onsdag den 30. november 2011

Travle tider!

Jep, jeg har travlt for tiden, så det er svært at finde tid til at skrive herinde, men jeg vil prøve at opdatere så snart jeg har bare lidt tid til overs! :)

Jeg lovede jer jo at opdatere omkring thanksgiving, så det vil jeg gøre :)
Der er egentlig ikke så meget at fortælle omkring det, men vi var jo i San Antonio, eller faktisk et stykke uden for San Antonio, hos Sam's tante :)
Det var ude på landet, ret flot landskab, ret lille hus, men rigtig hyggeligt alligevel :)
Der var en masse mennesker fra Sam's familie, så vi var nødt til at sidde ved 3 borde fordelt rundt omkring.
Jeg kom til at sidde ved "børne-bordet" sammen med børn i alderen 2-6, så det var lidt underligt, haha. Men efter kort tid, spurgte Sam og Janice om jeg ikke hellere ville sidde ved deres bord, fordi der var en ledig plads, og det gjorde jeg så.

Før vi skulle spise, skulle vi fortælle hvad vi var/er thankfull for. Der var blevet tegnet et træ med mange grene på, og så fik vi alle et stykke blad-formet papir, hvor vi skulle skrive det ned på. Jeg skrev at jeg var thankfull for min familie i Danmark der havde givet mig muligheden for at komme herover i det her år, og for min værtsfamilie fordi de lader mig bo ved dem det her år, så jeg kan opleve hvordan det er at være amerikansk! :) Det var lidt specielt, men også meget sjovt. Vil uploade nogle billede af træet så snart jeg har lagt dem på computeren :)

Maden var rigtig god, der var RIGTIG meget mad, og meget forskelligt at prøve. Der var kalkun, skinke, mac'n'cheese, en slags bønne-kasserolle-ting, yams, frikadeller (Som Janice havde lavet) osv, osv. Jeg var SÅ mæt efter vi havde spist! Og så var der jo lige dessert, som bestod af forskellige tærter, hindbærsnitter (som Janice havde lavet), og så græskar-is, som smager rigtig godt! haha.
Et stykke tid efter dessert, var det tid til at køre, men inden vi kørte hjem, kørte vi først forbi en anden af Sam's familiemedlemmer (kan ikke lige huske hvordan de var i familie), som hold thanksgiving med sin egen lille del af familien. Der var vi så lige i en time eller sådan noget, og så kørte vi hjem.

Resten af min thanksgiving ferie bestod af afslapning, fordi jeg var klar over at jeg skulle bruge det før jeg startede i skolen igen, og begyndte på rehearsals til musicallen.

Jeg er glad for at jeg valgte at have en afslappende ferie, for rehearsals til musicallen er HVER DAG efter skole, indtil omkring kl. 18.30. Dvs. 2 - 2 en halv time om dagen! Det er lidt hårdt når jeg først kommer hjem omkring kl 19.00 hver dag, og så skal spise aftensmad, lave lektier, tage et bad, og så lige slappe bare en lille smule af før jeg går i seng! haha :) Men rehearsals er nu meget sjove alligevel. Vores musical bliver sandsynligvis optaget på dvd når vi når til den tid, så jeg kan tage et eksemplar med hjem :)
Jeg glæder mig nu til vores premiere, jeg tror det bliver en rigtig fed forestilling! :)

På tirsdag har jeg en julekoncert med mit kor, det bliver sikkert også rigtig sjovt! :)
Sam og Janice kommer og ser mig, ved ikke med Hunter og Danika, men de kommer sikkert også :) Så jeg får dem til at tage nogle billeder, som jeg nok skal få uploadet hertil :)

Det var vist alt der er at sige :)

Håber i har det godt derhjemme :)
(Og glædelig 1. december til jer :D)

- Nadia

tirsdag den 22. november 2011

Kort indlæg.

Jep, et lille kort indlæg herfra. Der vil komme mere efter thanksgiving, så jeg kan forklare jer hvordan det var at opleve det, haha :)
Fra idag, tirsdag, har jeg ferie indtil på mandag, pga. thanksgiving, så det er rigtig dejligt! :)

Jeg har fået en "rolle" i Hairspray på min skole, så det er super. Jeg tror nok det er en kor del, men der er måske også noget statist/dans i det :)
Var til møde om på skolen igår, hvor vi fik øvekalender osv.. Efter hvad jeg kan se, skal jeg øve HVER dag efter skole fra kl 16.30 til tidligst kl. 18.30, nogle gange helt til kl. 21.00! Og plus der er også øvning i weekenden når vi kommer til Januar. Men håber ikke jeg skal komme til alle disse øve gange, for det bliver da lidt hektisk så, haha. Men det bliver nu også sjovt nok! :)

Jeg har også været ude og købe julegaver i den her uge, så nu er jeg snart klar til at få sendt pakken med dem til DK.

Jeg har ikke lige så meget andet nyt lige for tiden, men som sagt skal der nok komme en opdatering efter thanksgiving! :)

Håber i har det godt derhjemme! :)

- Nadia

mandag den 14. november 2011

Auditions?

Okay, jeg har været til auditions på min skole idag. Hvis ikke jeg har fortalt jer det, skal vi spille Hairspray. Eller, jeg ved ikke om JEG skal spille det, men det bliver i hvertfald opført på skolen, haha :)
Idag var det sang auditions, imorgen er det danse auditions. Glæder mig ikke til imorgen, har allerede glemt det meste af danse, og jeg har lige øvet mig.. Men er sådan set ligeglad med dansen, for jeg skal IKKE være en danser, selv hvis de udvælger mig til det, må jeg sige nej, haha. Det er bare påtvunget folk at gå til auditions på både dans og sang, selv hvis man kun vil det ene, så det er lidt irriterende.
Jeg tror det gik nogenlunde til sang auditions. Håber i hvertfald på bare at få en mindre rolle, eller som det mindste være en del af koret i musicallen :)

Siden sidst har jeg været inde og se ishockey. Texas stars holder til ikke så langt væk fra os, så det var nemt at komme dertil. Fandt ud af at der er en dansker på deres hold, Phillip Larsen, har hørt hans navn før, ved ikke om han har været/er på landsholdet?. Det var nu meget sjovt, men Texas tabte så det var lidt surt. Jeg har også været til "Chili Pfest" i Pflugerville. Egentlig bare et lille marked (omkring 10 boder med ting som smykker, hatte osv., og så omkring 30-40 boder med mad/drikkelse), men det var nu okay, bedre end bare at sidde derhjemme og kede sig, haha :)

NEDTÆLLING TIL ALT ER BEGYNDT xD 
Thanksgiving er snart, har ferie fra på onsdag i næste uge, indtil mandag d. 28.
Derefter er der ca. 14-16 dage til juleferie.
Fra nu af og til min fødselsdag er der ca. 46 dage.
Fra nu af og indtil skolen er helt slut, er der ca. 200 dage.
Derefter ca. 18 dage inden jeg igen er tilbage i DK.

Håber i har det godt derhjemme :D

- Nadia

onsdag den 9. november 2011

Update! :)

Endnu en lille opdatering til alle jer derhjemme :)

I sidste weekend var jeg med min udvekslings gruppe i Corpus Christi, hvor vi skulle sove ombord på USS Lexington, og besøge Texas State Aquarium. Det var faktisk rigtig sjovt :)
Vi ankom til skibet efter ca. 4 timers kørsel. Da vi så ankom fik vi vist vores sovepladser, hvilket var "køjesenge" hvis man overhovedet kan kalde det det. Der var i hvertfald ikke meget plads! :) Men det var nu meget cool, fordi det var jo sådan de sov dengang skibet var i funktion.
Herefter skulle vi rundt på skibet og se deres "udstilling" :) Jeg havde troet at det måske ville være lidt kedeligt bare at gå rundt og kigge på det, men det var faktisk sjovt, fordi vi tog en masse sjove billeder osv. i mens :D
Efter at have set det hele, og lært noget mere om hvordan skibet fungerede dengang det blev brugt, skulle vi alle mødes (dvs. de spejdere der også skulle overnatte der, og så vores gruppe).
Vi fik informationer om hvad der skulle ske, osv., og så da kl. var 17.00 blev vi sendt nedenunder for at spise aftensmad :)
Derefter mødtes vi igen alle sammen, og så begyndte deres "flagceremoni". Først plegede vi. Hvilket vil sige vi ærede det amerikanske flag (Noget jeg er vant til at gøre hver morgen i skolen). Derefter sang vi nationalsangen. Flagbærerne, der bestod af nogle af spejderne og 2 af vores udvekslings studenter, skulle nu, en efter en, gå op på scenen så vores "guide" kunne fortælle om flagene. Der var nogle af de første amerikanske flag, det nuværende flag, og så de militære flag. Efter dette sang vi "Armed forces salute", hvilket er de forskellige militære grene's sange. Så spillede han en anden sang, som virkelig fik mig til at indse hvor meget folk i militæret, søværnet osv. virkelig gør for vores lande. Sangen hedder "God bless the USA" (http://www.youtube.com/watch?v=Q65KZIqay4E, i skal se billederne i videoen). Flagceremonien er nok det mest patriotiske jeg endnu har oplevet herovre, så jeg er rigtig glad for at jeg valgte at tage med på denne tur! :)
Da vi var færdige med denne ceremoni, havde vi et par timer inden der blev fortalt spøgelses historier, så vores gruppe gik nedenunder til spillerummet med billiard, pool, bordfodbold, airhockey osv. Vi startede med at spille lidt forskelligt, men så fik mig og en anden pige, Mona, den idé at vi kunne spille kort. Så vi fandt et spil kort, og begyndte at spille, bare mig og hende. Jeg lærte hende at spille 31. Efter 10 min., kom Phillip (en dansk udvekslingsstudent), og Juan (en columbiansk udvekslingsstudent) hen, og spillede med os. Phillip viste os et nyt spil der var rigtig sjovt. Lidt efter lidt kom der flere og flere mennesker der ville spille, så vi endte med at sidde 10 personer rundt om et bord beregnet til 2 personer! :) Vi havde det rigtig sjovt med det, men nåede ikke at spille så meget på den måde, før vi skulle op og høre spøgelses historier. Det var dog også meget sjovt :)
Så gik vi i seng, og næste morgen vågnede vi op, skulle op og mødes med alle andre, og derefter nedenunder og spise morgenmad. Nu var vores ophold på skibet slut, og vi skulle videre til akvariummet.

Akvariummet var meget mindre end jeg havde troet, men det var nu meget sjovt, specielt fordi der var en masse sjove fisk (specielt en der smilte til os når vi tog billeder af den!) haha xD. Efter dette besøg, skulle vi køre den lange vej hjem igen. Vi var alle trætte, så de fleste af os faldt i søvn i bilen :)

Jeg har nu tilmeldt mig auditions til skolens musical, hairspray, så på mandag skal jeg synge, og lære en dansekoreografi, og tirsdag skal jeg så danse :)
Håber det kommer til at gå godt! :D

Jeg blev idag interviewet til skolens avis, fordi de laver en artikel om udvekslingsstudenter. Så jeg må nok hellere skaffe mig et eksemplar af den når den udkommer, haha :)

Thanksgiving er snart, jeg glæder  mig :)
14 dage efter thanksgiving (ca.) er der juleferie, det glæder jeg mig endnu mere til :D

Håber i alle har det godt derhjemme. Jeg vil smutte nu :)

- Nadia

tirsdag den 1. november 2011

Tid til endnu en lille opdatering.

Ja, nu har det jo så været halloween. Det var ret sjovt :D Jeg klædte mig ud som.. Ja, tror jeg ville kalde det en Carlsberg sports fan, haha :)
Mig, Hunter (også lidt Danika), var ude og trick or treat'e. Og i kan tro vi fik en masse slik ud af det! Startede omkring kl. 18.30, og vi var først hjemme kl. 21.00, haha :D
I kan se nogle af billederne fra dagen her neden under indlægget. :)

Jeg har været til en fodbold kamp sammen med Celeste, Andy og Jaden. Det var University of Texas og Texas A&M, kvindefodbold. Og faktisk er der en dansker med på University of Texas' hold! (Dem vi holdt med). Hun har spillet på det danske ungdoms kvinde landshold et par gange :D Det var ret sjovt at finde ud af. Det var en hyggelig tur, selvom "vores" hold tabte :)

I den her weekend skal jeg til Corpus Christi. Fortalte om det sidst, men vil lige uddybe lidt mere nu. Vi skal sove ombord på et skib, USS Lexington. Vi skal også besøge akvariummet i byen. Det bliver garanteret rigtig sjovt :D Håber også på at få købt mig nogle souveniers derfra :)

Vejret er nu også begyndt at blive lidt koldere, hvilket er meget rart :)

Ellers går alting som det plejer herovre, med skole, osv.

Der er kort tid til thanksgiving d. 25 nov., og dermed også kort tid til jul :D

Håber i alle har det godt. Vil opdatere jer igen hurtigst muligt :D

- Nadia