onsdag den 9. november 2011

Update! :)

Endnu en lille opdatering til alle jer derhjemme :)

I sidste weekend var jeg med min udvekslings gruppe i Corpus Christi, hvor vi skulle sove ombord på USS Lexington, og besøge Texas State Aquarium. Det var faktisk rigtig sjovt :)
Vi ankom til skibet efter ca. 4 timers kørsel. Da vi så ankom fik vi vist vores sovepladser, hvilket var "køjesenge" hvis man overhovedet kan kalde det det. Der var i hvertfald ikke meget plads! :) Men det var nu meget cool, fordi det var jo sådan de sov dengang skibet var i funktion.
Herefter skulle vi rundt på skibet og se deres "udstilling" :) Jeg havde troet at det måske ville være lidt kedeligt bare at gå rundt og kigge på det, men det var faktisk sjovt, fordi vi tog en masse sjove billeder osv. i mens :D
Efter at have set det hele, og lært noget mere om hvordan skibet fungerede dengang det blev brugt, skulle vi alle mødes (dvs. de spejdere der også skulle overnatte der, og så vores gruppe).
Vi fik informationer om hvad der skulle ske, osv., og så da kl. var 17.00 blev vi sendt nedenunder for at spise aftensmad :)
Derefter mødtes vi igen alle sammen, og så begyndte deres "flagceremoni". Først plegede vi. Hvilket vil sige vi ærede det amerikanske flag (Noget jeg er vant til at gøre hver morgen i skolen). Derefter sang vi nationalsangen. Flagbærerne, der bestod af nogle af spejderne og 2 af vores udvekslings studenter, skulle nu, en efter en, gå op på scenen så vores "guide" kunne fortælle om flagene. Der var nogle af de første amerikanske flag, det nuværende flag, og så de militære flag. Efter dette sang vi "Armed forces salute", hvilket er de forskellige militære grene's sange. Så spillede han en anden sang, som virkelig fik mig til at indse hvor meget folk i militæret, søværnet osv. virkelig gør for vores lande. Sangen hedder "God bless the USA" (http://www.youtube.com/watch?v=Q65KZIqay4E, i skal se billederne i videoen). Flagceremonien er nok det mest patriotiske jeg endnu har oplevet herovre, så jeg er rigtig glad for at jeg valgte at tage med på denne tur! :)
Da vi var færdige med denne ceremoni, havde vi et par timer inden der blev fortalt spøgelses historier, så vores gruppe gik nedenunder til spillerummet med billiard, pool, bordfodbold, airhockey osv. Vi startede med at spille lidt forskelligt, men så fik mig og en anden pige, Mona, den idé at vi kunne spille kort. Så vi fandt et spil kort, og begyndte at spille, bare mig og hende. Jeg lærte hende at spille 31. Efter 10 min., kom Phillip (en dansk udvekslingsstudent), og Juan (en columbiansk udvekslingsstudent) hen, og spillede med os. Phillip viste os et nyt spil der var rigtig sjovt. Lidt efter lidt kom der flere og flere mennesker der ville spille, så vi endte med at sidde 10 personer rundt om et bord beregnet til 2 personer! :) Vi havde det rigtig sjovt med det, men nåede ikke at spille så meget på den måde, før vi skulle op og høre spøgelses historier. Det var dog også meget sjovt :)
Så gik vi i seng, og næste morgen vågnede vi op, skulle op og mødes med alle andre, og derefter nedenunder og spise morgenmad. Nu var vores ophold på skibet slut, og vi skulle videre til akvariummet.

Akvariummet var meget mindre end jeg havde troet, men det var nu meget sjovt, specielt fordi der var en masse sjove fisk (specielt en der smilte til os når vi tog billeder af den!) haha xD. Efter dette besøg, skulle vi køre den lange vej hjem igen. Vi var alle trætte, så de fleste af os faldt i søvn i bilen :)

Jeg har nu tilmeldt mig auditions til skolens musical, hairspray, så på mandag skal jeg synge, og lære en dansekoreografi, og tirsdag skal jeg så danse :)
Håber det kommer til at gå godt! :D

Jeg blev idag interviewet til skolens avis, fordi de laver en artikel om udvekslingsstudenter. Så jeg må nok hellere skaffe mig et eksemplar af den når den udkommer, haha :)

Thanksgiving er snart, jeg glæder  mig :)
14 dage efter thanksgiving (ca.) er der juleferie, det glæder jeg mig endnu mere til :D

Håber i alle har det godt derhjemme. Jeg vil smutte nu :)

- Nadia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar