Okay, jeg har været til auditions på min skole idag. Hvis ikke jeg har fortalt jer det, skal vi spille Hairspray. Eller, jeg ved ikke om JEG skal spille det, men det bliver i hvertfald opført på skolen, haha :)
Idag var det sang auditions, imorgen er det danse auditions. Glæder mig ikke til imorgen, har allerede glemt det meste af danse, og jeg har lige øvet mig.. Men er sådan set ligeglad med dansen, for jeg skal IKKE være en danser, selv hvis de udvælger mig til det, må jeg sige nej, haha. Det er bare påtvunget folk at gå til auditions på både dans og sang, selv hvis man kun vil det ene, så det er lidt irriterende.
Jeg tror det gik nogenlunde til sang auditions. Håber i hvertfald på bare at få en mindre rolle, eller som det mindste være en del af koret i musicallen :)
Siden sidst har jeg været inde og se ishockey. Texas stars holder til ikke så langt væk fra os, så det var nemt at komme dertil. Fandt ud af at der er en dansker på deres hold, Phillip Larsen, har hørt hans navn før, ved ikke om han har været/er på landsholdet?. Det var nu meget sjovt, men Texas tabte så det var lidt surt. Jeg har også været til "Chili Pfest" i Pflugerville. Egentlig bare et lille marked (omkring 10 boder med ting som smykker, hatte osv., og så omkring 30-40 boder med mad/drikkelse), men det var nu okay, bedre end bare at sidde derhjemme og kede sig, haha :)
NEDTÆLLING TIL ALT ER BEGYNDT xD
Thanksgiving er snart, har ferie fra på onsdag i næste uge, indtil mandag d. 28.
Derefter er der ca. 14-16 dage til juleferie.
Fra nu af og til min fødselsdag er der ca. 46 dage.
Fra nu af og indtil skolen er helt slut, er der ca. 200 dage.
Derefter ca. 18 dage inden jeg igen er tilbage i DK.
Håber i har det godt derhjemme :D
- Nadia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar